Fonden Danmarks Center for Vildlaks

Danmarks Center for Vildlaks er en erhvervsdrivende fond, der har til formål at arbejde for bevarelse og ophjælpning af hjemmehørende stammer af laksefisk. Dette opnås hovedsageligt gennem vandløbsrådgivning, opdræt og udsætning af fisk.

Danmarks Center for Vildlaks (DCV) blev etableret den 1. januar 2000 som et resultat af fusionen mellem FOS-Laks Laksehallen og Skjern Å Lakseopdræt.

DCV Randers

DCV Randers

Fusionen havde først og fremmest til formål at sikre og styrke de oprindelige vestjyske laksestammer via produktion og udsætning af lakseungfisk på baggrund af vilde moderfisk fra de respektive vandløb.

DCV har også siden fusionen fortsat arbejdet for at genskabe en laksebestand i Gudenå-systemet gennem store årlige udsætninger af lakseungfisk. Vandkraftværket ved Tange sætter dog stadig en effektiv stopper for etablering af en selvreproducerende laksebestand i vandsystemet. Da det er målet at opbygge bestande af laksefisk, der via naturlig gydning kan opretholde bæredygtige populationsstørrelser, er DCV også involveret i vandløbsrestaurering og forbedring af de generelle fysiske forhold i vandløbene.

Endelig tilstræber DCV, via undersøgelser og anvendt forskning, at bidrage med ny viden indenfor fiske– og fiskeribiologi samt opdræt af fisk.

fonden2

Opgangsundersøgelse i Skjern Å

Laksebestandene i Skjern Å, Varde Å, Ribe Å samt Storåen er således blevet styrket væsentligt gennem udsætninger foretaget af DCV.