Laksens Hus åbner 12. april

Mandag den 12. april kl. 10.00 åbner Laksens Hus videns og lystfiskerinformationscenter dørene til en ny sæson. Centeret vil være åben fra 10.00-13.30 alle dage gennem hele sæsonen.

Grundet Covid 19 og de medfølgende restriktioner vil der være begrænsning på hvor mange der må være i huset af gangen. Ligeledes medfører restriktionerne at premieredagen den 16. april vil være uden kåring af årets storfanger mm. I stedet for indvejning af laks i Laksens Hus, vil det være muligt at følge dagens fangster på Laksens Hus FB-side hvor der gennem dagen vil komme løbende rapporter direkte fra åen.

Er man en af de heldige fangere på premieredagen kan man ringe til Kenny Frost på 2627 5293 – så vil han komme til åen og foretage skæl og vævsprøve samt skåle i Stauning Whisky med den glade fanger.

Trods Covid 19 glæder vi os til atter at komme i gang ved åen og i huset, og vi håber at mange vil ligge vejen forbi for at købe fiskekort og Laksekontingent eller blot få en snak og måske et par råd til fiskeriet.
Se også: https://www.facebook.com/laksenshus/posts/3834932746600278

Håber vi ses.

Mvh. Personalet i Laksens Hus

Indlæg oprettet 7

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen